7. Staby Kirke

Staby Kirke er en middelalderkirke med mange fine arkitektoniske detaljer. Den har romansk kor, apsis og skib. Staby Kirke er bygget omkring 1200 af rødsten samt granitkvadre. Rødsten består af smeltevandssand, som er kittet sammen af jernforbindelser, der giver den rustrøde farve. Rødsten er nemme at forarbejde og er brugt i byggeriet af flere af danske kirker. Kombinationen mellem rødsten og de lysere granitsten giver Staby kirkes mure et helt særligt farvespil. Stenmesteren har også leget med skulptur. For eksempel har rundingen i koret fine arkitektoniske detaljer i form af en firpasåbning.