Brune landhøns

 

Oprindelse:
Hønsene nedstammer fra den indiske junglehøne, Bankivalhønen, og det var
sansynligvis romerne, som spredte kendskabet til tamhønsene i Europa.
De første fund af hønseknogler i Danmark er fra jernalderen.

Historie:
Racen Dansk Landhøns nedstammer formentlig fra de oprindeligt indførte
høns i jernalderen. Det er en race, som igennem århundreder har tilpasset
sig et nøjsomt liv og det danske klima. Før i tiden drev man ikke nogen
egentlig avl på racen, som fandtes over hele landet.

Med indførslen af større og bedre æglæggende hønseracer i 1800-tallet
blev de Danske Landhøns efterhånden udkonkurreret. I 1950érne var racen
nær ved at uddø, men heldigvis blev den reddet. Racen er i dag på listen
over bevaringsværdige danske husdyrracer.

Udseende:
De Danske Landhøns er brune med en bred hale med god rejsning. De har
små øreskiver, skifergråt næb og en lille opretstående enkeltkam. Kyllingerne
er ikke jule, men har brunt camouflagemønster.

Anvendelse:
De Danske Landhøns lægger relativt små æg med store blomme. Skalfarven
er hvid. Før i tiden gik hønsene frit på gårdspladsen, hvor de levede af
husholdningsaffald og spildkorn. I husholdningen anvendtes æggene til
bagværk, og tjenestefolkene fik æg som gave ved påsketid. Man slagtede
hanekyllinger og gamle høns til husholdningen.