Geder

 

Historie:
Geden har levet en omskiftelig tilværelse som tamdyr i Danmark fra stenalderen til i dag.
Den er blevet holdt for kødets, skindets og mælkens skyld. Fra middelalderen findes
beretninger om gedebesætninger på flere hundrede dyr. Inden papiret blev opfundet,
fremstillede man pergament af gedeskind. Senere blev gede først og fremmest holdt
af småkårsfolk som et alternativ til at holde ko, og den blev da også kaldt
"fattigmandskoen". Efter 2. verdenskrig skiftede geden status til kæledyr.
Racen er på listen over bevaringsværdige danske husdyrracer.

Udseende:
Den Danske Landraceged er en middelstor til stor malkeged. Geden vejer 50-60 kg.,
og bukken vejer 70-90 kg. Den er knoglekraftig og stærkt bygget. Hornenes form er
bagoverbuede med let udaddrejede spidser. Hannernes horn er meget kraftige.
Hårlaget består af dækhår og underuld, der fældes om sommeren. Begge køn har
hageskæg. Den findes i flere forskellige farver. Den hvide landraceged er helt hvid.
Den hvide farve har været meget populær i hele landet i 1900-tallet.

Anvendelse:
Man har lige siden stenalderen holdt geder for kødets, skindets og mælkens skyld.
I middelalderen anvendtes skindet til pergament. Senere blev geden især anvendt
som malkeged og dens betydning som kødleverandør stærkt reduceret.