Kvostedgårdens kålgård

 

Kvostedgårdens kålgård
I de jyske hedeegne indskrænkede gårdenes haver sig ofte til små kålgårde.
Kålgården ved Kvostedgården viser tiden i midten af 1800-tallet.

Diger
Kålgårdene var almindeligvis placeret på nordsiden af stuehuset og indhegnet
med beskyttende jord- og græstørvsdiger, som skulle holde stand mod den stride
vind og løse kreaturer. Som eneste træ i kålgården vokser en hyld.

Grønsager og urter
I kålgården findes grønkål, løg og kartofler. Grønkål var den mest udbredte grønsag,
som havde den heldige egenskab, at den kunne stå ude hele vinteren. Grønkålen var
et vigtigt tilskud til kosten i de magre forårsmåneder, når forsyningerne i fadeburet
mindskedes. Mange steder spiste man grønkålssuppe flere gange om ugen i vintersæsonen. 

Urter
I urtebedet er kommen, gul sennep, persille, timian og malurt. Urterne blev anvendt til at
sætte smag på maden. Kommen anvendtes til ost, mens gul sennep og timian blev
anvendt til den salte og ensformige sulemad. Timian var også meget anvendt til at sætte
på brændevin, hvilket også malurt blev anvendt til. Malurt kunne desuden anvendes til at
beskytte kisteklæder og linned mod møl, og dens oprindelige navn er således møl-urt.
Også ved ølbrygningen havde man glæde af malurten, for her kunne den bruges som
tilsætning i stedet for humle, som ikke kunne dyrkes alle steder. 

Bærbuske
Dyrkning af frugttræer var ikke almindeligt i de jyske hedeegne,
men i enkelte haver fandtes bærbuske. Her ses ribs og stikkelsbær.