Lav mad på brændekomfur

I løbet af 1800-tallet skiftede de fleste husholdninger det åbne ildsted ud med et komfur, og dermed startede et helt nyt afsnit i kogekunstens historie. Samtidig blev det muligt at købe mange af de varer i forretningerne, som man tidligere måtte lave selv. 

Det medførte, at der blev tid til at gøre mere ud af den daglige madlavning og servering.  Opvasken kunne klares med varmt vand fra en vandgryde, som var i komfuret. I ovnen kunne bages brød i mindre portioner, og helt nye ovnretter og kager kunne tilberedes. 

Inden eleverne går i gang med det praktiske arbejde, fortælles ved hjælp af lysbilleder om madlavningen på det åbne ildsted. Herefter tilbereder eleverne forskellige retter på et brændekomfur. Undervejs snakker vi med eleverne om den tids kostvaner og forskellige hjælpemidler i husholdningen. Vi slutter med at spise maden og vaske op.

Varighed: Ca. 3 timer
Deltagereantal: Max. 12 elever
Aldersgruppe: Alle
Periode: Maj–juni og august-oktober
Pris: 1200,- eks. moms

 

arrow

komfur