Maler

 

Som andet håndværk var også malerfaget i ældre tid hovedsageligt knyttet til købstæderne.
I 1700- og langt op i 1800-tallet var det maleren fra købstaden, der blev hentet til finere
malerarbejde på landet. Men i anden halvdel af 1800-tallet begyndte købstadsmalere at
nedsætte sig på landet.

Meget af malerens arbejde foregik af gode grunde uden for værkstedet, men på værkstedet
fremstillede maleren selv sine strygefarver og malede mindre genstande. Malerværkstedet
skulle gerne være rent og ordentligt, da der ikke måtte komme snavs i farven, penslerne
eller farvebøtterne.

Fremstilling af strygefarver skete ved hjælp af farvestoffer og bindemidler. Først blev
farvestofferne findelt i en farvemølle, hvorefter rivningen kunne foregå. Til dette formål
blev der anvendt en flise og en løber. Flisen var en flad stenplade, mens løberen kunne
være tilhugget af granit og kegleformet. Ved rivning blandes farvestoffet med bindemidlet
ved at gnide det sammen med løberen på flisen. Jo mere der gnides, jo mere lind bliver farven.

Museet har en dygtig maler, der står for vedligeholdelsen af museets bygninger og mestre
de gamle malerteknikker. Disse gamle teknikker og metoder, ønsker museet at formidle i
de rette rammer. Landsbymalerværkstedet fremstår som et værksted fra slutningen af
1800-tallet og i museets levendegørelse kan publikum opleve landsbymaleren på sit værksted,
hvor de gamle malerteknikker og metoder demonstreres.

Aktiv indsamling
Da museets samlinger kun indeholder få genstande fra malerfaget indrykkede museet i
januar 2005 en annonce i bladet Dansk Malermester. I annoncen eftersøges gamle
malergenstande og museet har med taknemmelighed modtaget en farvemølle, gamle
pensler og andet malerværktøj, samt løbere. Der forestår dog endnu meget arbejde med
at dokumentere maleren som landsbyhåndværk.

Video: