Mjesinghuset

 

Mjesinghuset stammer fra landsbyen Mjesing ved Skanderborg. Huset blev bygget i
1770 som byens første skole. Oprindelig indeholdt huset blot to rum, en skolestue og
et beboelsesrum. I 1822 blev skolen nedlagt og huset blev husmandsbolig.
Fra 1936 blev huset anvendt som museumsbygning i Mjesing, hvor det indtil 1968 var
rammen om den i sin tid kendte samler, skomager, Ansgar Andersens samling.
I husets østgavn er indrettet et landsbymalerværksted fra omkring år 1900.
I værkstedet fremstillede maleren sine materialer, mens selve malerarebjdet mest
foregik hos de forskellige bønder i omegnen. 

Landsbymaleren
Som andet håndværk var også malerfaget i ældre tid hovedsageligt knyttet til købstæderne.
I 1700- og langt op i 1800-tallet var det maleren fra købstaden, der blev hentet til finere
malerarbejde på landet. Men i anden halvdel af 1800-tallet begyndte købstadsmalere at
nedsætte sig på landet. Meget af malerens arbejde foregik af gode grunde uden for
værkstedet, men på værkstedet fremstillede maleren selv sine strygefarver og malede
mindre genstande. Malerværkstedet skulle gerne være rent og ordenligt, da der ikke
måtte komme snavs i farven, penslerne eller farvebøtterne.

Fremstilling af strygefarver skete ved hjælp af farvestoffer og bindemidler. Først blev
farvestofferne findelt i en farvemølle, hvorefter rivningen kunne foregå. Til dette formål
blev der anvendt en flise og en løber. Flisen var en flad stenplade, mens løberen kunne
ære kegleformet tilbygget af granit. Ved rivning blandes farvestoffet med bindemidlet
ved at gnide det sammen med løberen på flisen. Jo mere der gnides,
jo mere lind bliver farven.

Mesinghuset kommer fra landsbyen Mesing ved Illerup ådal nord for Skanderbog.
Huset har haft en omskiftelig tilværelse. Det var oprindelig rytterskole opført i slutningen
af 1600-tallet og var landsbyens skole i godt 100 år. I 1936 blev bygningen flyttet til den
anden ende af byen i forbindelse med en vejomlægning. Det blev sat på ruller, og Mesings
borgere hjalp hinanden med at skubbe det til den nye adresse. Sognerådet skænkede huset
til skomagermester Ansgar Andersen, der brugte det som laokalhistorisk museum, indtil det
i 1968 blev flyttet til Hjerl Hede.

Aktiv indsamling
Da museets samlinger kun indeholdt få genstande fra malerfaget, indrykkede museet i januar
2005 en annonce i bladet Dansk Malermester. I annoncen eftersøgtes gamle malergenstande,
og museet har med taknemmelighed modtaget en farvemølle, gamle pensler og andet
malerværktøj, samt løbere. Der forestår dog endnu meget arbejde med at dokumentere
maleren som landbyhåndværk.

Mesinghuset er en typisk østjysk bindingsværksbygning fra Århusegnen. Det er bygget
af kraftigt tømmer. De vandrette stolper er tappet ned i fodremmen, der hviler på syldsten.
De nederste vægtelter er opdelt af kraftige dokker. I gavlen er indsat skråstivere.
De stejle gavle er bræddebeklædte. Taget er tækket med strå. Bindsværket er trukket
op med rødt, vægfelterne hvidkalkede. 

På Hjerl Hede rummer en del af Mesinghuset et hjulmagerværksted. Hjulmanden var en
vigtig håndværker i landsbysamfundet. Hvad enten man kørte gødning ud, eller høsten
hjem eller skulle en tur til købstaden brugtes den stive vogn med de jernbundne hjul.
Værkstedet kommer fra Vokslev ved Nibe. I hundrede år indtil 1969 drev far og søn
hjulmagerværkstedet i Vokslev.

I landsbyerne var der foruden gårdbrugerne et varirende antal huse, nogle med jord, andre
uden. Nogle af husmændene var tillige landhåndværkere, nogle af landhåndværkerne
havde ingen jord. Landhåndværkerne var naturligvis vigtige for landsbyens økonomi, fordi
de forsynede beboerne med de nødvendige redskaber og andre brugsgenstande. Men de
fungerede også som arbejdskraftreserve for landbruget. I den travle sommertid, især når
høsten skulle hus, arbejdede de som daglejere for gårdmændene.