Museets historie
 

Grundlæggeren af Hjerl Hede

H.P. Hjerl Hansen (1870-1946), levede i en tid, hvor gamle
håndværk og skikke blev overhalet af industrialiseringen. 

Han var dog ikke modstander af industrialiseringen, da den
industrielle udvikling i høj grad var medvirkende til, at han
fik skabt en betydelig formue som direktør for to af
Danmarks største smørhandelsfirmaer, Esmann og Det
Sibiriske Kompagni. I 1930’erne grundlagde han også
Plumrose, der eksporterede konserves til det meste af verden.

Håndværkstraditioner og skikke

H.P. Hjerl Hansen var imidlertid interesseret i at bevare de
gamle håndværkstraditioner og skikke, som han så som en
væsentlig del af den danske kulturarv.

Jyllands ældste bondegård

I 1930 flyttede han derfor Jyllands ældste bondegård,
Vinkelgården, til Hjerl Hede, et stykke jysk hedeområde,
han havde købt 20 år tidligere. Dermed lagde han grunden
til det, der i dag er Frilandsmuseet Hjerl Hede.
I 2014 blev Vinkelgården dendrodateret til vinteren 1545-46,
deraf nu Jyllands ældste bondegård.

I 1931 blev det 1.200 hektar store område overdraget til
Hjerl-Fonden, der i 1934 lod området frede. 

Hjerl Hedes Frilandsmuseum havde levendegørelse på
programmet fra begyndelsen. Museets store folkefest i
1932 var museumsverdenens første forsøg på at skabe
liv i og omkring et frilandsmuseums gamle bygninger. 

Først var det husflid og håndværk i vore tipoldeforældres
landsby, som gæsterne kunne opleve ved et besøg på
Hjerl Hede. Den oplevelse består stadig.

Senere blev museet udvidet med andelsmejeriet, skov-
og mosebrugsmuseet, landbageriet og håndværker-
bygningerne til, så museumsgæsterne også kunne
opleve mekaniseringens tid.

Frilandsmuseet Hjerl Hede - et statsanerkendt kulturhistoriske museum

Hjerl-Fonden drev frilandsmuseet frem til 1979, hvor museet blev udskilt fra fonden
som et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseum.

At levendegøre og at bevare går hånd i hånd i de bestræbelser museets håndværkerafdeling
har gjort for at uddanne nye håndværkere inden for næsten døde fag som de gamle bødker-
og karetmagerhåndværk. Det er ud fra den filosofi, at den bedste måde man kan formidle viden
om de gamle håndværk på, ikke er ved blot at udstille redskaber og genstande, der vidner om
hvordan det var, men ved at uddanne nye håndværkere, der kan bringe det håndelag og den
tavse viden videre, som er essensen i de gamle håndværk, og som ikke lader sig oversætte til
andre medier. Håndværkene skal til stadighed udøves, og de kvalitetsprodukter, som de
frembringer, skal bruges, enten til restaureringsopgaver eller som salg af kvalitetsprodukter til private.

Bevarelse af kulturarven

At bevare kulturarven og holde fast ved traditionerne er kommet i fokus i vores tidsalder, hvor
globaliseringen vender op og ned på alt det kendte. At bevare forbindelsen til vores historie er
dermed mindst lige så vigtig i dag, som da Hjerl Hansen grundlagde museet på Hjerl Hede.