Præstegårdens have

 

Præstegårdens have skildrer tidsperioden 1860-1890 og er anlagt som en frodig østjysk
have med mange forskellige løvtræer. De fleste præster var foregangs-mænd indenfor
landbrug og havebrug og derfor var præstegårdshaverne ofte det første sted man kunne
se nyheder indenfor blomster-, grøntsags- og frugt-avl. 

Præstegårdshaven er inddelt i en prydhave, køkkenhave og frugthave. 
Haven er omgærdet af et stengærde og et lavt dige for at holde kreaturer ude. 

Prydhaven
Prydhaven er præget af to forskellige moderetninger indenfor havebruget: 
barokhaven og landskabshaven. 

Barokhaven er udformet med lave buksbomhække, som omkranser små blomsterbede
og sirligt anlagte grusgange. Denne type have var moderne hos den europæiske overklasse
i 1600-1700-tallet, hvorefter den kom på mode i de almindelige danske haver i løbet af 1800-tallet.

Landskabshaven er anlagt med en stor åben plæne med enkeltstående løvtræer.
Idealet var den roman-tiske have, som blev populær blandt den europæiske
overklasse i slutningen af 1700-tallet. Denne have-type skulle emme af "naturlighed" og romantik. 

Præstegårdens plæne
Til præstegårdene hørte ofte store haver på flere tønder land, hvor en stor del var udlagt
som landskabshave. Denne havetypes ideal var den romantiske have, som blev populær
blandt den europæiske overklasse i slutningen af 1700-tallet. Den landskabelige have skulle
være ”naturlig” med fritstående ”tilfældige” træer og store plæner, som mindede om græsningsenge. 

For at holde græsplænerne måtte man i datiden slå dem med le, hvad der krævede meget
arbejdskraft i sommersæsonen, hvor man ellers havde travlt i mark og eng. En karl kunne
dengang slå græsplænen lige så flot med le, som man i dag kan med en græs-slåmaskine.
I 1830érne blev græsslåmaskinen op-fundet i England, men den blev først taget i brug i
Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Livet i haven
På præstegårdens græsplæne blev der om sommeren spillet kroket med præstefamiliens
sommergæster og afholdt møder for sognet. Grundlovsdag og andre mærkedage blev gerne
afholdt i præstegårdshaven. Menigheden hjalp med praktiske ting, da en præsts løn alene
ikke kunne klare udgifterne til disse arrangementer. Nogle steder blev der serveret kaffe i
præstegården om søndagen og kirkegængerne benyttede lejligheden til at spadsere på havestierne,  
nyde samværet og synet af en velplejet have.