Præsten og degnen

 

Præsten var skrive- og læsekyndig og ansvarlig for sognets fattigvæsen og skolevæsen,
og fra 1842 også føde medlem af sogneforstanderskaberne, der var forløberne for kommunerne.

Præsten var statens repræsentant i lokalsamfundet. Han førte kirkebøgerne og registrering
af borgerne, og han skrev utallige indberetninger af vidt forskellig art til myndighederne.
I begyndelsen af 1800-tallet var det også præsten, som vaccinerede børn med kopper.

Præsten levede af sit kald. Det vil sige af præstegårdens landbrug, af tiende (en korn-
eller pengeafgift) og af offer. Det var penge, som kirkegængerne forærede præsten ved
højtiderne. Præstegården var større end de øvrige gårde og blev drevet af en forvalter,
men mange præster var foregangsmænd i landbruget. 

Præstegården var bygget i stil med gårdene, men den var større og anderledes indrettet
med flere stuer og værelser. Et vigtigt rum var præstens studererkammer. I flere
præstegårdshjem havde man huslærer til børnene, kokkepige og måske også en selskabsdame.
Til mange præstegårde hørte der store, velanlagte haver.

Efterhånden bortforpagtedes præstegårdsjorderne, men først i 1920 forsvandt tiende og offer
som en del af præstens løn helt. 

Degnen
Degnen var præstens medhjælper. Han skulle ringe med kirkeklokkerne, synge for i kirken
og bistå præsten med praktiske ting ved gudstjenesten. Desuden skulle degnen undervise
børnene i bibelens lære (katekismus). I 1700-tallet blev der oprettet skoler rundt omkring

på landet. Katekismus og læsning var obligatoriske fag, mens forældrene kunne bestemme,
om børnene skulle lære at skrive og regne. Degnen holdt skole, men havde ingen uddannelse,
og forældre kunne holde børnene hjemme, hvis de havde brug for deres arbejdskraft.

I 1814 indførte en ny skolelov undervisningspligt for alle børn på landet, fra de var 7 år og
indtil deres konfirmation. Alle børn skulle have under to km til skole, og forældrene fik en bøde,
hvis børnene udeblev. Der skulle undervises i religion, læsning, skrivning og regning – gerne
også gymnastik, og der var offentlige prøver. I skolen var der to klasser, som gik i skole hver
anden dag. I Vestjylland gik børnene i skole hver dag om vinteren og kunne så arbejde i
landbruget om sommeren.

Degnene var dårligt aflønnede. De fik en bolig og en lille jordlod og fik leveret brændsel, korn,
hø og halm. Efterhånden erstattede seminarieuddannede lærere de gamle degne.

Tekst: museumsinspektør mag.art. Gudrun Gormsen