Skolen

 

Landsbyskolen fra Hinge ved Silkeborg blev bygget i 1823, og den blev anvendt
som skole indtil 1863. 

Det fremgår af en synsrapport fra 1705, at der også har hørt lade og stald til:
"Der er syv fag degnebolig, fire fag fæ- og fårehus og fire fag lade." Hjerl Hedes
skole stammer fra Landbyen Hinge nordøst for Silkeborg. I 1868 byggede man
en ny skole, hvorefter bygningen blev brugt til beboelse indtil den i 1949 blev
flyttet til Hjerl Hede. I området ligger Hinge Sø samt flere moser. Terrænet er
jævnt bølget og landbrugsjorden god. På egnen findes flere mindre private
skove med en blanding af ege- og fyrretræer.

I 1823 takserede brandforsikringens vurderingsmænd de ændringer, der var
sket med Hinge skole. Opgaven var at fastsætte forsikringssummen.
Den blev vurderet til i alt 620 rigsbankdaler, medens den tidligere forsikringssum
var 290 rigsbankdaler. Der må have været tale om en omfattende ombygning
og udvidelse. Sit nuværende udseende fik skolen altså i 1823, men den
oprindelige skolebygning må være ældre.

I 1834 boede Lærer Skouborg og hans kone sammen med to mindreårige
døtre i Hinge skole. Seks år senere var husstanden uvidet med 40-årige
tjenestepige. I 1845 havde familien fået endnu en datter og nu havde de
både tjenestekarl og tjenestepige. 10 år senere boede foruden forældrene
en datter på 15 og en søn på 10 i skolen. I 1860 havde lærer Mørch afløst
lærer Skouborg. Han var ugift.

Som det var almindeligt i landsognene var lærer Skouborg også kirkesanger
eller degn. Men han drev også landbrug på skolelodden. Den var til rådighed
som en del af hans løn. Det er nok forklaringen på, at han i en periode havde
brug for både en tjenestekarl og en tjenestepige. Mange skolelærere havde
ord for at lægge større vægt på afgrøderne end på skoleungdommen.

I 1814 blev det ved lov bestemt, at alle danske børn skulle gå i skole fra det
fyldte syvende år til konfirmationen. Derfor blev landbyskolerne oprettet over
hele landet. Oplandet var sognet og elevtallet derfor begrænset. I hver skole
var der kun to klasser, store klasse og lille klasse. I sommerhalvåret gik store
klasse i skole to dage om ugen, lille klasse fire dage. I vinterhalvåret var det
omvendt. I det traditionelle landbosamfund havde man brug for de store børn
som arbejdskraft især i den travle sommertid. Om vinteren kunne man bedre
undvære dem firedage om ugen.

Mange husmandsbørn kom ud at tjene allerede som 7-årige. De havde udført
deres morgengerning, inden de mødte i skole, og det samme gælder de
hjemmeboende gårdmandsbørn. Det kunne være svært at holde sig vågen,
når læreren terpede salmevers eller katekismus.