Hjerl Hedes Frilandsmuseum begyndte i 1960’erne at opbygge en afdeling for landhåndværk. Afdelingen omfatter bødker-, karetmager-, drejer-, skomager- og træskomagerværksted samt en smedje. Løbende føjes flere værksteder til, så museet kan vise et bredt og dækkende billede af den håndværksmæssige produktion på landet. I 2004 blev der således genopført et landbageri, og i 2005 blev landsbymalerværkstedet indrettet. Til samlingen af landhåndværk planlægges yderligere et landsbyvæverværksted indrettet sommeren 2007.

Landhåndværkere

Oprindelig var alle håndværkere i Danmark landhåndværkere, da de boede på landet og havde håndværket som bierhverv til landbruget. Men med købstædernes fremkomst i tidlig middelalder ønskede myndighederne at knytte håndværk til købstæderne. I Danske Lov fra 1683 blev det fastslået, at det var forbudt for håndværkere, at nedsætte sig på landet med mindre de tilhørte de fag, der blev anset for nødvendige til dækning af bøndernes behov, nemlig grovsmede, tømrere, bødkere, teglbrændere, pottemagere, hjulmænd, murere, skindere, vævere, skræddere og skomagere.

Der var et skarpt skel mellem landhåndværkeren og byhåndværkerne. Byhåndværkerne var gerne medlemmer af et håndværkerlav. Landhåndværkerne var derimod sjældent organiserede, formentlig havde de ofte en dårligere uddannelse og i stort omfang havde de blot håndværket som erhverv ved siden af landbruget.

Håndværksfag

Allerede i middelalderen fandtes et stor antal forskellige fag, og antallet af fag steg i takt med samfundets materielle udvikling. I alt har der været over 100 forskellige fag, hvoraf mange dog forsvandt, da den industrielle udvikling satte ind.

På landet ses der ikke så skrap en fagdeling, som i byerne. Adskillige landhåndværkere kunne arbejde både som blytækker og murer, eller som murer og glarmester.

De fleste landhåndværkere har været husmænd, der ikke som gårdmændene udelukkende kunne leve af landbrug, men måtte supplere deres indtægter fra landbruget med indtægter som håndværker. Ofte beskæftigede han sig således kun med håndværket om vinteren og han blev gerne aflønnet i naturalier.

Næringsfrihed

I 1857 blev loven om fri næring vedtaget. Byernes eneret på handel og håndværk faldt bort og enhver kunne nu, efter at have løst næringsbevis, nedsætte sig som håndværker hvor han ville. Dette bevirkede også at tidligere købstadsfag nu blev almindelige på landet som f.eks. malerfaget.

Karetmageren restaurerer en agestol til jagtvognen i baggrunden.

Bødkeren arbejder i sit værksted.