Maj 

Hvad spiste bonden i maj ?

Ærtemos (Gule ærter)
Ærter blev dyrket til modenhed, tørret og opbevaret som forråd på loftet.
Ærter var god og kraftig kost, specielt i foråret hvor forrådet var ved at slippe op.
De blev spist til saltet flæsk, og den ene dag serveret tykke som mos og den næste dag tynde som suppe.


Opskrift: Ærtemos eller gennemstrøgen ærtesuppe (vor tids Gule ærter)

Fra : Marcus Looft: Den kongelige danske og i Henseende til alle Slags Maader fuldstædige
koge-, Bage- og Sylteborg. 1766.

Først renser man ærterne og pille alle de urene, ormstukne og sorte fra. Dernæst vasker man dem af,
og sætter dem på ilden med koldt brøndvand, og lader dem koge ganske møre. Derefter stryger man
dem igennem et dørslag, og lader dem nok engang koge lidt med et godt stykke smør og lidt salt.
Man gør gerne denne ærtesuppe temmelig tyk. Siden skærer man flæsk i terninger og steger det,
samt stører renvaskede korender iblandt det hede flæsk, så at de kan løbe op. Retter så ærterne an,
og slår det stegte flæsk med fedtet og korender over.

”Løbe op” betyder at korenderne optager fedtet. Kanel og korender måtte importeres og
det var kun de velhavende, der havde råd til sådanne luksusvarer.