Instagram profile picture size

Det sker for børn | Hjerlhede.dk

Hjerl Hede - er for børn

Ja, det vil mange børn gerne skrive under på, for på vores museum er der sjove, spændende og lærerige aktiviteter for børn i alle aldre.

Til "LEGODAGE" i juni kommer Lego entusiasterne "Byggepladen" fra hele Danmark og stiller deres flotte legokreationer op i hele visitorcenteret. Der er masser af muligheder for at lege med.

I efterårsferien handler det om "Folketro og gamle sagn". Fortidens historier er mange og nogle spændende og nogle måke uhyggelige. Hvad er et sagn? Findes der trolde? 

Du kan også opleve Mørket på Hjerl Hede, hvor historier om overtro bliver gjort levende om aftenen i MØRKET. Mød bl.a. Slattenpatten, heksen og trolden (NB! kræver tilmelding). 

Til sommer og jul afholder vi hvert år Levende Historie, hvor mange frivillige børn og voksne gør museet levende som i gamle dage - oplev mange forskellige håndværk tæt på - og prøv selv kræfter med nogle, f.eks. gamle lege på Børnenes Gård og legeområdet, karte uld, spinde, kniple, skyd med bue og pil. Du kan også købe en skoletime og prøve at gå i skole, som den gang tipoldefar var dreng. 

Legeområdet er altid et besøg værd. Området ligger lige ved siden af madpakkehuset og Restaurant Skyttegaarden. I 2018 blev en del af det nye "Børnenes Gård" færdigt (se billede foroven her på siden), hvor man bl.a. kan lege inde i et bondehus, som hvis man boede på landet i gamle dage. Udenfor er der trædyr og andre ting. 
I 2019 kom også en ladebygning til, hvor man også kan lege med trædyr og hoppe i halm.

Området vil være under udvikling i en årrække.