Event
Håndværk i alle tider
26.-29. maj 2022
10-16.00
På Hjerl Hede
Håndværk i alle tider

Kristi Himmelfartsdagene er fyldt med spændende workshops og boder for alle håndværksinteresserede.
Håndværk i alle tider
Er et event for dig der gerne vil vide / lære mere om bestemte håndværk. Der er workshops og mere end 20 forskellige håndværk. De enkelte håndværkere vil vise hvad de kan og du kan komme tæt på og måske lære nyt. Det bliver fire dage fuld af inspiration, med fokus på mange typer håndværk i et historisk og nutidigt perspektiv. Måske er du skoleelev eller kender en som vil vide mere om håndværk, måske er du selv håndværker og ønsker at networke med andre på eventdagene.
Følgende håndværk vil være repræsenteret rundt i museet:
Keramikere, træsnittere, håndhugning, hornmager, træudskæring, tækker, smede, pileflet, børstenbinder, vævere, stenalderhåndværk, økologisk landbrug/grøntavler, læderarbejder, Uldarbejde, terazzoarbejder, bogbinderi, rebslager, guldsmed, løb binding, krympeæsker, vodbinding, snedkeri, samt tagspånarbejde.
WORKSHOPS
1. Forstå bindingsværkets opbygning
– Med tømrer Karsten Møller
Bindingsværk er en bygningskonstruktion, der består af et skelet af træ, som anvendes til bærende mure og vægge. Denne konstruktion er et tidligt udviklet modulsystem, hvor man havde mulighed for at bygge til uden at ændre husets karakter, indsætte og fjerne vinduer, fjerne døre ud- og indvendigt og flytte skillevægge. Tømmeret til bindingsværket blev tilhugget med økse og samlet ved hjælp af tømmersamlinger. De ældste bindingsværkshuse i Danmark er fra 1500-tallet, vores egen Vinkelgård er Danmarks ældste bondegård, er fra 1545. I denne workshop vil du få en forståelse for denne gennemarbejdede konstruktion, og hvordan den stadig i dag kan være yderst relevant. Karsten vil tage jer igennem opbygningen, og lære jer at lave en tapsamling, der binder hele værket sammen.
Dato: torsdag d. 26. maj kl. 13.00 – 15.00
Mødested: Visitorcenteret
Pris: inklusiv materialer og entré til museet = 285 kr.
Deltagerantal: max. 12
Praktisk: Tøj og sko der passer til vejret
Køb billet her
2. Byg til din have, af lokale materialer
– Med gartner Belinda Harkjær Fredslund
Dit nærmiljø er fyldt med gode ressourcer til at bygge af. På denne workshop fremstiller vi simple stativer til sommerens bønner og ærter som er lige til at lave til køkkenhaven derhjemme. Ærter og bønner har stort potentiale som fremtidens kilde til protein og dyrker man i sin egen lille have, er det værd at skue bagud i tiden. Datidens høje sorter af bønner og ærter giver nemlig mulighed for et stort udbytte på meget lidt plads når de skyder 2-3 meter i vejret. De kræver blot et stativ og her får du inspirationen til at lave det selv, af det du finder lokalt. Her vil vores gode gartner Belinda guide jer igennem de forskellige sorter og deres dyrkning, samt hvordan man får fat i de gamle ærter og bønner. Så haven kan blive sommerklar, og give et godt udbytte.
Tid: fredag d. 27. maj kl. 13.00 – 15.00
Mødested: Visitorcenteret
Pris: inklusiv materialer og entré til museet = 285 kr.
Deltagerantal: max. 12
Praktisk: Tøj og sko der passer til vejret
Køb billet her
3. Lær at lave din egen linolie maling
– Med maler Christian Østergaard
De fleste kender hørfrø som en god gammel klassiker i det danske køkken. Måske du har haft en mor eller bedstemor, som har anvendt hørfrø i sine sunde kerneboller. Linolien udvindes af hørfrø, og kan derfra bruges til malingen. Vi har over 300 års erfaring med linoliemaling i Danmark, og det skal vi blive ved at bygge videre på. Linolie maling har oplevet en stor fremgang de seneste år, og det er vi her på Hjerl Hede glade for. Det er en dejlig maling at arbejde med, og rigtig god mod os mennesker. Den kræver dog en god forståelse af hvordan malingen arbejder og skal arbejdes med. Denne forståelses ramme, vil vores dygtige maler, Christian, tage jer igennem, og så vil han selvfølgelig også lære jer at rive jeres egen maling, om det er til huset inde eller ude, eller til jeres næste maleri.
Tid: lørdag d. 28. maj kl. 13.00 – 15.00
Mødested: Visitorcenteret
Pris: inklusiv materialer og entré til museet = 285 kr.
Deltagerantal: max. 12
Praktisk: Tøj og sko der passer til vejret
Køb billet her
4. Opmuring af tavl med ler
– Med murer Preben Pagh
Ler er et fantastisk byggemateriale, der bruges til at lave mure, gulve og selvfølgelig mursten. Ler har i sin ubrændte form nogle gode egenskaber. Det er blandt andet fugt regulerende og skaber et godt indeklima.
I bindingsværk konstruktioner hvor man flest steder i dag ser mursten, har man fra gammel tid af, gjort det der hed lerklinet, disse såkaldte tavl. For at kunne få leret til at hænge fast har man vævet et skelet af træ, ofte af pileflet og klinet med en klæbrig blanding, der som regel består af våd jord, ler, sand, dyremøg og strå. Lerklining har været brugt i 6000 år og er stadig en vigtig byggeteknik i mange dele af verden. Mange historiske bygninger har lerklining, som en del af konstruktionen. Vi har flere eksempler her på Hjerl Hede. Teknikken er stadig relevant, og igen blevet populær, som en del af bæredygtigt byggeri. Vores kompetente murer Preben, der selv har udviklet på lerkliningen, vil tage jer igennem det at skulle lerkline et tavl, og teknikken bag.
Tid: søndag d. 29. maj kl. 13.00 – 15.00
Mødested: Visitorcenteret
Pris: inklusiv materialer og entré til museet = 285 kr.
Deltagerantal: max. 12
Praktisk: Tøj og sko der passer til vejret
Køb billet her
I museet, alle dage
Håndværkerne vil være at finde rundt i museet, inde som ude.
Husk også at gå en dejlig tur i museet, og hils på dyrene. Kør på væltepeter og leg på museets fede legeplads – lige ved picnichuset.
Restaurant Skyttegården holder åbent og tilbyder lækker frokost og kaffe.
Entre til museet: 90 kr. for voksne, Pensionist- og Studierabat 20%
Børn under 18 år har gratis adgang
