Event
Livet på Landet
3. - 4. september 2022
10.00 - 16.00
I museet

I weekenden den 3. og 4. september 2022 bliver det muligt at følge efterårsarbejdet, som det blev gjort på vore bedsteforældres tid.
Kom og få duften af frisk muld i næsen og nyd synet af de flotte heste. Oplev markarbejde med den flotte hestespand og se kartofler blive trukket op af jorden og samlet. Du kan også se hvordan træerne på heden podes.
Bagerne vil sætte gang i bageriet og sælge brød. Købmanden har gang i salget af lækre sager. Der vil være dygtige køkkendamer, der fortæller om hvad man brugte æbler til, og hvordan man syltede på den tid. Måske kan man være heldig at få en smagsprøve i et af køkkenerne.
Bliver benene lidt trætte, eller vil man nyde en tur med hestevogn, så er det også muligt at blive kørt en tur rundt i museet for 30 kr. pr. person. Det er også muligt at nyde museet på de mange bænke, som findes rundt omkring.
Restauranten har åbent begge dage for frokost, kaffe, kage og is.
Kom også og prøv vores nye legeplads. Ved denne ligger der et stort picnichus, hvor man må spise sin medbragte mad.
Entré til museet koster 90 kr.
Pensionister og studerende kan få 20 % rabat (medbring studiekort)
Børn under 18 år har gratis adgang