
Event
Levende historie
25. juni – 7. august 2022
Kl. 11.00 – 16.30
Frilandsmuseet Hjerl Hede
Tema for sommeren - Teaterliv og skuespil
Der er stemning og liv i museet, når de mange frivillige børn og voksne atter tager
tidstypiske dragter på og befolker huse og værksteder. Se det, føl det, duft og smag de
gamle traditioner – få fornemmelsen af livet på landet for ca. 100-200 år siden med de
mange levendegjorte og involverende aktiviteter. Hør om fortidens livsvilkår,
håndværkstraditioner og skikke. I otte af museet huse, står en fortæller klar til at vise
jer rundt og åbne op for hjemmets historie, hvem der boede der, og hvordan de levede.
Hos bødkeren, smeden, drejeren, maleren og rebslageren, vil der være gang i den.
Duften af høvlspåner og smedet jern vil drage Jer ind og se hvad håndens værk kunne
og stadig kan i dag. Besøg også det gamle bageri, hvor duften af friskbagt brød og kager,
får munden til at løbe i vand, og det kan sågar købes med hjem. Købmanden anno 1933
byder på gl. ost, nymalet kaffe og bolsjer i kræmmerhus, samt uundværlige kræmmer –
varer.
Book en skoletime (for børn) hos læreren i den gamle skole og hør om hvordan man gik i skole i gamle dage, imens
du sidder på skolebænkens hårde træsæde. Toget kører en tur ud mod Danmarks
største hedesø “Flyndersø” og retur igennem skoven, en smuk og nostalgisk tur, i gamle
roevogne. Hestevognen tager dig en tur rundt i museet, hvor kusken fortæller om museet.
Teaterliv og skuespil
Allerede ved ankomsten vil I se sommeren tema præsenteret i vores velkomstcenter, men også
ude i museet; Små scener rundt omkring byder på sjov og leg, hvor både børn og voksne kan
lave gør-det-selv teater, med bl.a. kendte danske teaterstykker.
Mere info om temaet kommer her på siden.
Det kan du også opleve
Hvis du køber et 3- turs-armbånd i billetten, får du, udover en tog- og hestevognstur,
også en gammeldags isvaffel, på Restaurant Skyttegården. Restauranten ligger i
tilknytning til et dejligt legeområde med en helt ny og eventyrlig legeplads, Børnes gård
og de populære væltepetere. I er også velkommen til at medbringe egen madkurv og finde
et bænkesæt eller en græsplet i museet og nyde madpakken. Her ligger også det store
madpakkehus.
Museet er åbent hver dag i de 6 uger sommerlevendegørelsen kører fra kl. 10-17.30
Sommerlevendegørelse fra kl. 11-16.30 hver dag