
Håndværk gennem tiden
Håndværket er det, vores verden bygger på
Hvordan var det at være håndværker for flere hundrede år siden? Hvilket værktøj brugte smeden, og hvordan fik mejeristen mælken til at blive til smør og ost – uden strøm?
På Frilandsmuseet Hjerl Hede kan børn og voksne opleve de levende værksteder og komme helt tæt på en række håndværk. Hele sommerferien bliver historien levende, når museets mange frivillige trækker i datidens arbejdstøj og viser, hvordan mennesker arbejdede og levede i gamle dage.
Når teknikker går i arv
På savværket snurrer lokomobilet, og duften af nysavet træ breder sig. I smedjen arbejdes der med det glohede jern, som bliver til hestesko og søm.
I bødkerens værksted formes tønder med håndens præcision, og væveren skaber mønstre på sin store væv – alt sammen udført med gamle teknikker og værktøjer, som er gået i arv gennem generationer.
Bageriet og mejeriet
Også madens vej fra jord til bord kommer i spil, når I besøger det gamle mejeri og bageriet. Oplev hvordan fløde blev kærnet til smør, og hvordan ost blev fremstillet, længe før moderne maskiner og køleskabe gjorde deres indtog.
I bageriet spreder duften af friskbagt brød sig, og ovnen varmes op med brænde akkurat som i gamle dage. Her kan I se, hvordan rugbrød og sigtebrød blev æltet og bagt – og måske være heldig at smage et stykke.
Her kan I sanse jer gennem håndværkets historie
Hjerl Hede er ikke blot et museum, men et vindue til fortiden hvor historien mærkes, høres, dufter og føles.
Der er plads til nysgerrighed, leg og forundring, og håndværkerne tager sig tid til at fortælle og svare på spørgsmål.
Et besøg på Frilandsmuseet Hjerl Hede er en sanselig og nærværende rejse tilbage i tiden. Her går læring og oplevelse hånd i hånd, og der er god tid til at gå på opdagelse i værksteder, huse og haver.
Flere oplevelser

Armbånd med hele tre oplevelser
Med et armbånd får du en hestevognstur, en tur med damptoget og en is til kun 105,-. Køb ved ankomst.

Håndværk gennem tiden
Kom helt tæt på alle de historiske håndværk og gå på opdagelse i de levende værksteder hele sommeren.

Udstilling: Boliger til folket
Ny udstilling, hvor du kan dykke ned i parcelhuslivet. De kommende år sætter Hjerl Hede fokus på parcelhusets historie.

Jul på Hjerl Hede 2025
Velkommen til tre historiske juleweekender med jul som i gamle dage, marked, hestevognsture og nostalgisk julestemning.

Mørket: Folketro og uhygge
Træd ind i folketroens dunkle verden på Hjerl Hede i efterårsferien, hvor Mørket hersker, og de underjordiske væsner vækkes til live.

Dyrk maden
Der arbejdes på marker og i køkkenhaver som i gamle dage. Oplev heste og traktorer og køb årets høst med hjem.

Naturløbet Hjerl Hede Trail
Vestjyllands smukkeste naturløb med forskellige distancer, hvor deltagerne løber i og uden for museet i unikke, historiske rammer.

Levende sommer på Hjerl Hede
Oplev hvordan livet blev levet i 1600- til 1900-tallet. Under sommerlevendegørelsen befolkes huse og værksteder som i gamle dage.

Events 2025
Her finder du museets historiske aktiviteter og events i 2025. Åbent hver dag fra 14. april - 19. oktober.

Årskort 2025
Et årskort giver masser af historiske oplevelser på Hjerl Hede, og der er altid fri entré for alle under 18 år.

Bliv elev i den gamle landsbyskole
Under levendegørelsen kan børn prøve at være skoleelever anno 1826 - helt gratis.
Se alle