Velkommen på Hjerl Hede
På Frilandsmuseet Hjerl Hede er der skiftende oplevelser og aktiviteter året rundt.
Lavsæson:
01.05.24 til og med 28.06.24
12.08.24 til og med 20.10.24
Her kan du gå på opdagelse på museets område, betragte de gamle huse og hilse på dyrene. Der vil også løbende være forskellige aktiviteter.
Højsæson:
29.06.24 til og med 11.08.24
Her kan du deltage i forskellige events og opleve levendegørelse, hvor museet bliver vækket til live af frivillige i tidstypiske dragter.
Det gælder også i de tre traditionsrige juleweekender (30.11.24 til 01.12.24 + 07.12.24 til 08.12.24 + 14.12.24 til 15.12.24).
Besøg Hjerl Hede
Gå rundt mellem de gamle huse og betragt de smukke bygninger og køkkenhaver, som passer til den periode, huset stammer fra.
Besøg alle dyrene, som bor på Hjerl Hede. Alle dyr tilhører historiske racer.
Leg på den store, historiske legeplads, hvor du kan prøve at cykle på en væltepeter, gå på stylter, lege med minivandmøllen og meget mere. Du kan også lege købmand i en miniudgave af den store købmandsbutik på Hjerl Hede.
Spis på Restaurant Skyttegaarden, som har åbent på museets åbningsdage. Vær opmærksom på, at du i nogle perioder skal bestille bord for at være sikker på at få plads. Restauranten kan også være lukket på grund af private arrangementer.
På Hjerl Hede kommer børn og unge under 18 år gratis* ind.
Der er masser af sjove, spændende og lærerige oplevelser rundt i museet.
Vi anbefaler:
1. Kom og hils på dyrene, der alle tilhører historiske racer. Det er både heste, grise, køer, høns, får og geder.
2. Kan du cykle på væltepeter, få vandmøllen til at køre rundt eller gå på stylter? Besøg den store, historiske legeplads, hvor der også er et overdækket madpakkehus.
3. Kig forbi Restaurant Skyttegaarden, hvor der er is og andre lækkerier til små og store.
4. Gå på opdagelse i alle vores køkkenhaver: Kan I finde planter eller andet, I kender hjemme fra jeres eget køkken?
5. Tag på gåtur til Flyndersø og tilbage til museet. Den korteste tur er under to kilometer og giver jer smuk natur, dødeishuller og Danmarks største hedesø, Flyndersø.
*Ved særarrangementer og workshops vil der ofte være egenbetaling for både børn og voksne.
Her på Frilandsmuseet Hjerl Hede er hunde i snor altid velkomne sammen med deres ejer.
Ved indgangen finder I gratis hundeposer, mens der rundt i museet er vandskåle til de tørstige firbenede.
I er altid velkomne til at medbringe madkurven, når I besøger Hjerl Hede. Maden kan spises rundt omkring i museet, hvor I finder borde og bænke.
Ved den store, historiske legeplads er der også et overdækket madpakkehus.
I kan også altid besøge den idylliske og hyggelige Restaurant Skyttegaarden, som serverer kolde og varme drikke.
Hjælp os med at passe på museet og naturen. Vi opfordrer til, at alle gæster bruger de opstillede miljøstationer rundt i museet, så vi hjælpes ad med at sortere affald. På forhånd tak.
Vi tilbyder gratis udlån af rollator eller kørestol til gangbesværede. Nogle veje og stier rundt i museet er mindre fremkommelige, og I er altid velkomne til at kontakte os ved indgangen for at høre, hvilke veje og stier der passer bedst til jeres besøg og behov.
Vi kan ikke garantere, at der er ledige rollatorer eller kørestole, så I er altid velkomne til at kontakte os på forhånd.
Ring venligst +45 9611 5030.
I højsæsonen kører hestevognen rundt i museet, og hvis du som gangbesværet gerne vil have en tur, kan du med fordel kontakte os på forhånd, så vi kan hjælpe med adgang og opstigning.
En tur i hestevognen koster DKK 35 per person uanset alder.
Frilandsmuseet Hjerl Hede ligger i et stort, naturskønt område med kort afstand til Danmarks største hedesø, Flyndersø.
Museumsområdet er cirka 20 hektar stort, og der er masser af veje og stier rundt mellem bygningerne.
Det er også altid en mulighed at gå en tur og opleve den unikke hedenatur, der omkranser museet.
Ved stubmøllen finder du stisystemer, der leder dig ud forbi dødeishuller, hedelandskab og Flyndersø.
Flyndersø-området er et enestående fredet naturområde på cirka 1.200 hektar. Søen er omgivet af store hedeområder, egekrat og plantager. Ved søen kan du opleve et rigt fugleliv og hedens særprægede miljø.
Flere oplevelser
Jul på Hjerl Hede
Oplev julemagien på Hjerl Hede med levende, julepyntede hjem og det magiske julemarked - traditionen tro.
7. - 8. december 2024Jul på Hjerl Hede
Oplev julemagien på Hjerl Hede med levende, julepyntede hjem og det magiske julemarked - traditionen tro.
30. november - 1. december 2024Jul på Hjerl Hede
Oplev julemagien på Hjerl Hede med levende, julepyntede hjem og det magiske julemarked - traditionen tro.
12. - 20. oktober 2024Efterårsferie: Rollespil og familiehygge
Vær en del af rollespillet i efterårsferien, og dyk ned i de mange familieaktiviteter.
15. - 17. oktober 2024Mørket: Folketro og uhygge
Træd ind i en verden af folketro, hvor Mørket hersker, og magiske væsner lurer i skyggerne.
1. maj - 20. oktober 2024Vi har åbent i dag
Du kan gå på opdagelse, betragte de gamle huse og hilse på dyrene. Der vil løbende være forskellige aktiviteter. Gratis entré under 18 år og hunde i snor.
Se alle