
Sådan skaber museer stærke læringsforløb
Projektet Håndens historiske værk – erhvervsskoler på museum viser, hvordan museer kan være relevante for både elever og undervisere på erhvervsuddannelserne gennem håndværksorienterede besøg.
Sammen har Frilandsmuseet Hjerl Hede og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum udviklet en praktisk og gennemarbejdet videodrejebog, der guider dig trin for trin gennem udviklingen af succesfulde undervisningsforløb målrettet erhvervsuddannelser – med konkrete erfaringer, metoder og eksempler.
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og dokumenterer, hvordan museer kan øge deres relevans og værdi for både elever og undervisere på erhvervsuddannelser.
Drejebogen er udviklet i samarbejde med Skoletjenesten – Videnscenter for eksterne læringsmiljøer og henvender sig til:
Introduktion til Håndens Historiske Værk, samarbejdet mellem Hjerl Hede, Gammel Estrup og erhvervsuddannelserne samt projektets formål, metode og erfaringer.
Opbygning af samarbejde mellem museer og erhvervsuddannelser gennem kontakt til skoler, fælles afklaring af rammer og udvikling af fagligt relevante forløb.
Udvikling af undervisning med afsæt i læreplaner, målpinde og kompetencemål med fokus på praksisnærhed og løbende didaktisk tilpasning.
Arbejdet med målpinde og didaktiske greb som grundlag for meningsfulde forløb og omsætning af museumsfagligt indhold i samarbejde med undervisere.
Brug af genstande, materialer og historiske miljøer til at konkretisere faglige begreber og styrke refleksion over bæredygtighed og håndværk.
Styrkelse af sociale fællesskaber, faglig identitet og sproglig bevidsthed gennem eksterne læringsmiljøer og nye sociale dynamikker.
Søg på Hjerl Hede