
På Frilandsmuseet Hjerl Hede kan skoleklasser, børnehaver og andre institutioner få en historisk oplevelse og komme tæt på livet, som det blev levet for flere hundrede år siden.
Alle institutioner og skoler er velkomne til at gå en tur på egen hånd i museet, både lærer/pædagog og børn har gratis entré. I må også gerne gå tur i museet på egen hånd uden for museets åbningstid. Der skal dog gives besked om jeres besøg på forhånd uanset, hvilken dag I vælger.
Bemærk venligst, at bygningerne er lukkede uden for museets åbningstid.
Legepladsen er for alle aldersgrupper. Lige ved legepladsen er der også placeret et stort, overdækket madpakkehus, så skoleklasser og andre grupper kan nyde madpakken blandt alle de historiske, sjove legeting.
Har I lyst til at blive klogere på Hjerl Hedes del af Danmarkshistorien, så er det også muligt at få en guidet rundvisning, som giver jer et ekstra lag på oplevelsen.
Som skole eller institution har I følgende muligheder:
Gratis, guidet rundvisning
Bliv klogere på Hjerl Hedes del af Danmarkshistorien med en guidet rundvisning. Guiden kan have 25 personer med ad gangen. Rundvisningen er gratis og varer cirka halvanden time.
Vi vil også gerne sammensætte rundvisninger og besøg, som passer til jeres ønsker. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.
Rundvisninger for skoler og institutioner bookes hos:
Rune Larsen
rula@hjerlhede.dk
Tlf. 9339 4713
Telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 8:30-11:30.
På egen hånd
Legeplads
Legepladsen er for alle aldersgrupper. Lige ved legepladsen er der også placeret et stort, overdækket madpakkehus, så skoleklasser og andre grupper kan nyde madpakken blandt alle de historiske, sjove legeting. Rundt omkring er der opstillede affaldsstationer, som vi opfordrer alle til at bruge.
Toiletter
Der findes toiletter i Besøgscenteret (indgang og udgang til museet) og lige over for Restaurant Skyttegaarden ved legepladsen. Alle toiletter er med mindst ét handicaptoilet og et puslebord.
Information til læreren inden jeres besøg
Vi forventer, at læreren inden besøget gennemgår, hvad det vil sige at være på et museum med registrerede museumsgenstande og autentiske gamle ting og sager, der skal passes på.
Der er dyr på museet. Respekter og behandl dyrene ordentligt og gå ikke ind i indhegninger. Dyrene må ikke fordres.
Læreren/lærerne har ansvaret for eleverne, mens de er på museet.
Søg på Hjerl Hede