Udstilling

26. juni – 8. august 2021

Kloge folk og Trolddomsurter

Trylleformularer og helbredende urter - Cyprianus med børnene for leg og læring

Allerede ved ankomsten vil I se temaet præsenteret i vores velkomstcenter, men også ude i museet; i haverne og blandt de mange frivillige aktører vil I høre fortællinger om Kloge Folk og om hvordan de blandt andet søgte at hjælpe og helbrede landbefolkningen ved hjælp af trylleformularer og helbredende urter.
Alle børn kan få en trolddomsbog, en såkaldt Cyprianus. Med den kan I sammen prøve kræfter med bogens råd om urter og helbredelse.
Selvom tiden for hekseforfølgelser for længst var ovre i 1800 tallet, var det ikke velanset at have en cyprianus eller at benytte sig af
trolddomskunster. Alligevel var det fuldkommen almindeligt at gå til Den Kloge kone eller Den Kloge mand.
Med bogen i hånden vil børnene blive stillet over fem forskellige opgaver, der alle skal klares inden de kan opsøge Den Kloge Kone
ved udgangen, og der få en lille erkendtlighed. Bogen skal man tage med sig hjem, for der er flere ting man kan gøre med den, efter besøget.
Der er levendegørelse imens rundt i hele museet, hvor de knap 80 frivillige viser og levendegøre landbolivet som det var, med friskbagt brød fra bageren, bolcher ved købmanden og lyden af jern fra smedjen. Husk madkurven og nyd en dejlig dag med familien i vores skønne frilandsmuseum.

Køb billet