Bulladen er fra Hejsager ved Haderslev. Den er bygget som et bindingsværkshus med lukkede bulfjæl – ca. 5 centimeter tykke og brede egeplanker. Laden blev oprindeligt brugt til opbevaring af kornhøsten.

Kroen er fra Skovsgaarde på Nordfyn. På Kroen kunne rejsende få sig et måltid mad, og ved indførelsen af fri handel blev der også indrettet en høkerbutik. Her kunne landsbyens beboere købe brændevin, tobak eller kaffebønner.

Hedegården er fra Kvosted mellem Skive og Viborg. I 1813 blev den spinkle bindingsværksbygning flyttet ud på heden. Hedebondens mange får gik ude på heden hele året. Lyngen blev udnyttet til brændsel, dyrefoder og som fyld i sengene, men også som tagmateriale.

Stubmøllen er fra Store Heddinge på Østsjælland, og den har sit navn efter den stub, om hvilken hele møllen drejer. Møllernes opgave var at male bøndernes korn, og bønderne havde ofte pligt til at benytte en bestemt mølle.

Sprøjtehuset kommer fra Tybjerg på Sydsjælland og blev opført i fællesskab af sogneforstanderskabet. I sprøjtehuset er en hestetrukket brandsprøjte. Den skulle altid være klar og fuldt funktionsdygtig. Den blev betjent af 2-4 brandsvende.

Skolen er fra Hinge ved Kjellerup i Midtjylland. I 1814 kom der en lov, der indførteundervisningspligt for alle børn på landet. Børnene skulle have under to km til skole, og forældrene fik en bøde,hvis børnene udeblev. Til skolen hørte der en jordlod og en stald.

Klitgården er fra Vang, Sdr. Lyngvig og Hysby i Vestjylland. Den er sammensat af 3 forskellige bygninger. Manglen på træ gjorde, at man i Vestjylland byggede gårdene af mursten og strandingstømmer. Fiskeri spillede en større rolle for bønderne langs Vestkysten.

Præstegården er fra Nørre Årslev og Virring ved Randers, Andkær ved Vejle. Den var bygget i samme stil som de andre bøndergårde, men var større og anderledes indrettet med flere stuer og værelser. Præstegården blev centrum for sognets åndelige, kulturelle og sociale liv.

Kirken er rekonstrueret i 1950 som den romanske kirketype på landet i 1100-tallet. I koret er der malet romanske kalkmalerier. Kirkens klokke er en afstøbning af klokken i Smollerup, der er Danmarks ældste.

Skovgården er fra Fjeld skov på Djursland. Herregårdsskytten sørgede for vildtpleje på godsets jorder (nyplantning, fodring af dyr, bekæmpelse af skadedyr). Han gik også på jagt, da han skulle levere vildt til godsets husholdning.

Til Skovgården er opført en klapsejler – den kommer fra Mejrup ved Holstebro. Sådanne møller var meget almindelige i de første årtier af 1900-tallet til at tække melkværnen, tærskeværket eller hakkelsesmaskinen.

Hjertet i savværket er bloksaven, der bliver trukket af etlokomobil bygget af Marshall & Sons Co. i England i 1911. Lokomobilet har været bruget som trækkraft for både tærskeværk, tørvepresser og savværk.

Her kan også ses en tørrelade fra 1908/09, som kommer fra Brørup i Sønderjylland, og Fjerritsladen fra ca. 1935, der kommer fra Fjerritslev i Nordjylland.

Museet har to lokomotiver: HH1 bygget i 1921 af Henschel und Sohn og HH2 bygget af Krauss und Co. i 1929.
Damptogene og banen er et smalsporsanlæg – eller en industribane,hvis formål var at transportere råstoffer, produkter eller arbejdskraft.

I museets sommer- og julelevendegørelse kan gæsterne køre en tur med toget.

Mosebruget er fra Vinderup mellem Holstebro og Skive. Tørveæltekarret med hestegang ælter tørvemassen ensartet, så det kan blive formet og tørret. Tørv brugtes til opvarmning og madlavning i Danmark indtil omkring 1950.

Skyttegården er museets restaurant, og den er fra Gjerrild på Norddjursland. Skyttegården er oprindelig bolig for skovfogeden/skytten på stamhuset Benzon. Mange skytter og skovfolk har haft et lille traktørsted, der blev populære udflugtsmål for skovens gæster.

Stokmøllen er fra Hulsig ved Skagen, og er den ene af blot to bevarede møller i Danmark. Den er bygget af tømmer fra et strandet skib, og den trak oprindelig både kværn og hakkelsesmaskine på en gård i Hulsig.

Bageriet er fra Ravnkilde i Himmerland, og det viser et typisk landbageri fra 1933, der især bagte rugbrød, som blev kørt ud til omegnens bønder i en hestetrukket bagervogn. Bagerfaget var et af de håndværk, der tidligere var forbudt på landet.

Reberbanen er en rekonstruktion, og den er opført for at vise rebslagning. Det var en udbredt husflidsaktivitet i landets kystegne, indtil fabriksfremstillede reb endegyldigt udkonkurrerede den traditionelle fremstillingsmåde.

Drejer Simonsens hus er fra Vinderup mellem Holstebro og Skive. Det er en værkstedsbygning, som er opført af drejer- og snedkermester Simonsen. Loftsetagen blev anvendt til opbevaring af træ. I bygningen er der indrettet et drejer- og et tømrer/snedkerværksted.

Mjesinghuset er fra Mjesing ved Skanderborg. Huset var oprindeligt en landsbyskole, men blev senere et privat ”Musæum” med diverse natur- og kulturgenstande. I dag er det indrettet til malerværksted og husmandsbolig med skomagerværksted.

Bødkerhuset er fra Hornsyld mellem Horsens og Vejle. En bødker laver kar og spande af træstave, der samles med bånd, lavet af vidjer eller metal. Det var en af de håndværkere, der gerne måtte arbejde på landet før 1860, hvor loven om fri næring kom.

Mejeriet er fra Mandø i Sydvestjylland. Det er et af de mindste mejerier i Danmark, stiftet af 35 andelshavere, som viser smørproduktion omkring år 1900. I alt blev der oprettet 1400 andelsmejerier og med stemmeret til hver andelshaver, uanset antal køer.

Købmanden er fra Svinsager i Østjylland. Det var et samlingspunkt i landsbyen og var en blandet landhandel. Her kunne man både købe kaffe, margarine, krydderier og sukker, men også landbrugsting eller ting til husholdningen.