På Hjerl Hede kan institutioner, skoleklasser og andre grupper få en historisk oplevelse og komme tæt på livet, som det blev levet for flere hundrede år siden.
Alle institutioner og skoler er velkomne til at gå en tur på egen hånd i museet, både lærer/pædagog og børn har gratis entré. I må også gerne gå tur i museet på egen hånd uden for museets åbningstid. Der skal dog gives besked om jeres besøg på forhånd uanset, hvilken dag I vælger.
Bemærk venligst, at bygningerne er lukkede uden for museets åbningstid.
Legepladsen er for alle aldersgrupper. Lige ved legepladsen er der også placeret et stort, overdækket madpakkehus, så skoleklasser og andre grupper kan nyde madpakken blandt alle de historiske, sjove legeting.
Har I lyst til at blive klogere på Hjerl Hedes del af Danmarkshistorien, så er det også muligt at få en guidet rundvisning, som giver jer et ekstra lag på oplevelsen.
Som skole eller institution har I følgende muligheder:
Guidet rundvisning
Bliv klogere på Hjerl Hedes del af Danmarkshistorien med en guidet rundvisning. Guiden kan have 25 personer med ad gangen. Rundvisningen varer cirka halvanden time og koster 1.000,- kr. (inkl. moms).
Vi vil også gerne sammensætte rundvisninger og besøg, som passer til jeres ønsker. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.
Rundvisninger for skoler og institutioner bookes hos:
Rune Larsen
rula@hjerlhede.dk
Tlf. 9339 4713
Telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 8:30-11:30.
På egen hånd
Legeplads
Legepladsen er for alle aldersgrupper. Lige ved legepladsen er der også placeret et stort, overdækket madpakkehus, så skoleklasser og andre grupper kan nyde madpakken blandt alle de historiske, sjove legeting. Rundt omkring er der opstillede affaldsstationer, som vi opfordrer alle til at bruge.
Toiletter
Der findes toiletter i Visitorcentret (indgang og udgang til museet) og lige over for Restaurant Skyttegaarden ved legepladsen. Alle toiletter er med mindst ét handicaptoilet og et puslebord.
Information til læreren inden jeres besøg
Vi forventer, at læreren inden besøget gennemgår, hvad det vil sige at være på et museum med registrerede museumsgenstande og autentiske gamle ting og sager, der skal passes på.
Der er dyr på museet. Respekter og behandl dyrene ordentligt og gå ikke ind i indhegninger. Dyrene må ikke fordres.
Læreren/lærerne har ansvaret for eleverne, mens de er på museet.
Frilandsmuseet Hjerl Hede tilbyder guidede ture for grupper alle ugens dage fra 1. maj 2024 til og med den 28. juni 2024 og fra 12. august 2024 til og med den 20. oktober 2024.
Der tilbydes ikke guidede ture og pakketilbud i perioden med levende historie fra 29. juni til og med 11. august 2024 og heller ikke i juleweekender.
Guidet rundvisning
Guiden viser rundt på museet og fortæller om Hjerl Hedes stifter H.P. Hjerl Hansen og udvalgte huse. Det er også en mulighed at slutte af i kirken. Turen tager halvanden time. Gæsterne vil blive delt op i gruppe med 25 deltagere pr. guide.
Pakketilbud
Pakketilbud indeholder en rundvisning på halvanden time, entré til museet og forplejning.
Til rundvisningen deles selskabet op i grupper á 25 personer.
Maden spises på Restaurant Skyttegaarden, der er beliggende på museets område.
Man kan begynde eller slutte med kaffe og kage, dagens ret eller begge dele.
Restaurant Skyttegaarden ligger ved den dejlige, historiske legeplads på museumsområdet. Restauranten har plads til omkring 110 spisende gæster, og her har I mulighed for at nyde dagens ret, kolde drikkevarer, kaffe, te med diverse kager og meget mere.
I særlige tilfælde og mod ekstra betaling er det muligt at blive guidet fra hestevogn.
Priser
Pakke 1: rundvisning, entre, kaffe og kage pr. kuvert kr. 195,00
Pakke 2: rundvisning, entre, cafebolle pr. kuvert kr. 200,00
Pakke 3: rundvisning, entre, dagens ret pr. kuvert kr. 245,00
Pakke 4: rundvisning, entre, dagens ret, kaffe og kage pr. kuvert kr. 299,00
Alle priser er eksklusiv drikkevarer.
Det er muligt at få frokostbuffet i stedet for dagens ret. Dette er dog med et tillæg på kr. 75,00 pr. kuvert.
Entréprisen for grupper uden pakketilbud kan findes under priser og åbningstider her.
Kirsten Møberg
km@hjerlhede.dk
Tlf. +45 9611 5030 / +45 2225 4766
Telefontid: mandag – torsdag kl. 10 – 12 og 13 – 14
Restaurant Skyttegaarden: +45 9744 8200
Bindende tilmelding senest 14 dage før jeres besøg.
Søg på Hjerl Hede