Det kan du opleve
Gå på opdagelse i vores mange events i løbet af året. Oversigten opdateres løbende.
Vi har åbent i dag
Du kan gå på opdagelse, betragte de gamle huse og hilse på dyrene. Der vil løbende være forskellige aktiviteter. Gratis entré under 18 år og hunde i snor.
Gratis museumsbesøg for alle under 27
En uges gratis entré med K7-kort: Hjerl Hede deltager i det nationale initiativ, K7 WEEK, som i hele uge 37 giver gratis entré til alle under 27 år.
Snitte-workshop: Lær at snitte
Her arbejder du med nyfældet træ og lærer at bruge kniv, skekniv og økse. Underviser: Maja Ingemann Nielsen.
Workshop: Dyrk mere og lug mindre
Drømmer du om en have, hvor udbyttet er større end indsatsen? Tag på workshop med museet gartner, Belinda Fredslund.
Maler-workshop: De gamle vinduer
Har du et hus med ældre vinduer, du vil renovere? Her lærer du om bevaring, kit og linoliemaling. Underviser: Christian Østergaard.
Efterårsferie: Rollespil og familiehygge
Vær en del af rollespillet i efterårsferien, og dyk ned i de mange familieaktiviteter.
Mørket: Folketro og uhygge
Træd ind i en verden af folketro, hvor Mørket hersker, og magiske væsner lurer i skyggerne.
Jul på Hjerl Hede
Oplev julemagien på Hjerl Hede med levende, julepyntede hjem og det magiske julemarked - traditionen tro.
Jul på Hjerl Hede
Oplev julemagien på Hjerl Hede med levende, julepyntede hjem og det magiske julemarked - traditionen tro.
Jul på Hjerl Hede
Oplev julemagien på Hjerl Hede med levende, julepyntede hjem og det magiske julemarked - traditionen tro.
Fortiden kommer til live i vores historiske huse
Rundt omkring i Hjerl Hedes fine, historiske huse kan du blive klogere på vores fælles historie og samtidig se, hvordan hjem har været indrettet gennem 300 år. Bygningerne er hentet fra mange egne af Jylland, rykket til Hjerl Hede og genopført her.
I dag er de indrettet som de hjem, de også engang var. Mange familier har beboet husene i årene, der er gået, og i hvert hus fortæller én familie sin historie. De beretter om den tid, de lever i, om deres håndværk og landbrug, om trængsler og lyspunkter.
Bulladen (1777)
Bulladen er fra Hejsager ved Haderslev. Den er bygget som et bindingsværkshus med lukkede bulfjæl – ca. 5 centimeter tykke og brede egeplanker. Laden blev oprindeligt brugt til opbevaring af kornhøsten.
Agerumsladen (1632)
Agerumsladen er fra Als i Østhimmerland. Den har sit navn efter den lange gang, som vognene agede (kørte) igennem, når korn og hø skulle køres ind. Den store lade hørte til præstegården i landsbyen Als.
Købmanden (1933) / Væveren (1880)
Købmanden er fra Svinsager i Østjylland. Det var et samlingspunkt i landsbyen og var en blandet landhandel. Her kunne man både købe kaffe, margarine, krydderier og sukker, men også landbrugsting eller ting til husholdningen.
Vandmøllen (1860)
Eriksholm mølle på Vork Mark nær Vejle/Møllehuset er en kopi af Karmark mølle mellem Viborg og Randers.
Ved loven om fri næring omkring 1860 blev det lovligt for bønderne frit at vælge, hvilken mølle man ville have malet sit korn hos – og bønderne fik også lov til at opstille møller til maling af eget korn.
Vinkelgården: Den første bygning på Hjerl Hede
1644
I 1929 blev den ældgamle gård fra Vinkel ved Viborg genopført på Hjerl Hede. Her står den endnu, fint bevaret.
Det er kun stuehuset, bygget omkring år 1546, som blev hjemtaget til museet, men man kan forestille sig, hvordan der hørte både stald, udhusbygninger og lade til gården. I forhold til andre samtidige – og senere – gårde, har Vinkelgården haft en imponerende størrelse.
Når du går gennem den lave, skæve døråbning og træder ind i hjemmet Vinkelgården, er det indrettet, som det ville have været omkring 1644, hvor Mathias Sørensen boede her.
Han var herredsfoged i Middelsom Herred, hvor gården lå, og måske boede han her med sin kone og en søn.
I den ene ende af stuehuset har familien sovet i alkover om natten, og når maden er blevet serveret, har de bænket sig om det massive langbord – og husets anden ende er indrettet som lade.
Smedjen (1892)
Smedjen er fra Vester Kærby på Fyn. I 1795 ansatte jordbrugerne i Vester Kjærby en grovsmed, som blev aflønnet i naturalier. Smeden kunne også trække tænder ud eller fungere som dyrlæge.
Klitgården (1840)
Klitgården er fra Vang, Sdr. Lyngvig og Hysby i Vestjylland. Den er sammensat af 3 forskellige bygninger. Manglen på træ gjorde, at man i Vestjylland byggede gårdene af mursten og strandingstømmer. Fiskeri spillede en større rolle for bønderne langs Vestkysten.
Hedegården (1818)
Hedegården er fra Kvosted mellem Skive og Viborg. I 1813 blev den spinkle bindingsværksbygning flyttet ud på heden. Hedebondens mange får gik ude på heden hele året. Lyngen blev udnyttet til brændsel, dyrefoder og som fyld i sengene, men også som tagmateriale.
Stubmøllen (1778)
Stubmøllen er fra Store Heddinge på Østsjælland, og den har sit navn efter den stub, om hvilken hele møllen drejer. Møllernes opgave var at male bøndernes korn, og bønderne havde ofte pligt til at benytte en bestemt mølle.
Sprøjtehuset (1861)
Sprøjtehuset kommer fra Tybjerg på Sydsjælland og blev opført i fællesskab af sogneforstanderskabet. I sprøjtehuset er en hestetrukket brandsprøjte. Den skulle altid være klar og fuldt funktionsdygtig. Den blev betjent af 2-4 brandsvende.
Skolen (1826)
Skolen er fra Hinge ved Kjellerup i Midtjylland. I 1814 kom der en lov, der indførteundervisningspligt for alle børn på landet. Børnene skulle have under to km til skole, og forældrene fik en bøde,hvis børnene udeblev. Til skolen hørte der en jordlod og en stald.
Kirken
Kirken er rekonstrueret i 1950 som den romanske kirketype på landet i 1100-tallet. I koret er der malet romanske kalkmalerier. Kirkens klokke er en afstøbning af klokken i Smollerup, der er Danmarks ældste.
Skovgården (1924)
Skovgården er fra Fjeld skov på Djursland. Herregårdsskytten sørgede for vildtpleje på godsets jorder (nyplantning, fodring af dyr, bekæmpelse af skadedyr). Han gik også på jagt, da han skulle levere vildt til godsets husholdning.
Til Skovgården er opført en klapsejler – den kommer fra Mejrup ved Holstebro. Sådanne møller var meget almindelige i de første årtier af 1900-tallet til at tække melkværnen, tærskeværket eller hakkelsesmaskinen.
Savværket (1920)
Hjertet i savværket er bloksaven, der bliver trukket af etlokomobil bygget af Marshall & Sons Co. i England i 1911. Lokomobilet har været bruget som trækkraft for både tærskeværk, tørvepresser og savværk.
Her kan også ses en tørrelade fra 1908/09, som kommer fra Brørup i Sønderjylland, og Fjerritsladen fra ca. 1935, der kommer fra Fjerritslev i Nordjylland.
Damptoget (1929)
Museet har to lokomotiver: HH1 bygget i 1921 af Henschel und Sohn og HH2 bygget af Krauss und Co. i 1929.
Damptogene og banen er et smalsporsanlæg – eller en industribane,hvis formål var at transportere råstoffer, produkter eller arbejdskraft.
I museets sommer- og julelevendegørelse kan gæsterne køre en tur med toget.
Mosebruget (1914)
Mosebruget er fra Vinderup mellem Holstebro og Skive. Tørveæltekarret med hestegang ælter tørvemassen ensartet, så det kan blive formet og tørret. Tørv brugtes til opvarmning og madlavning i Danmark indtil omkring 1950.
Restaurant Skyttegården
Skyttegården er museets restaurant, og den er fra Gjerrild på Norddjursland. Skyttegården er oprindelig bolig for skovfogeden/skytten på stamhuset Benzon. Mange skytter og skovfolk har haft et lille traktørsted, der blev populære udflugtsmål for skovens gæster.
Stokmøllen er fra Hulsig ved Skagen, og er den ene af blot to bevarede møller i Danmark. Den er bygget af tømmer fra et strandet skib, og den trak oprindelig både kværn og hakkelsesmaskine på en gård i Hulsig.
Den helt traditionelle kro-stemning
1865
Kroen står smukt på Hjerl Hede med sit fine, rød-orange bindingsværk. Den er hentet fra Skovsgaarde på Nordfyn og indrettet, som en kro så ud omkring år 1865.
Denne bygning er et fantastisk væld af kringelkroge, og du bliver ledt gennem både krostue og køkken, aftægtsboligen, hvor kromandens svigermor holdt til, gæsteværelse, de private gemakker, rejsestald – og meget mere.
På kroen kunne rejsende få opstaldet deres heste, mens de nød et solidt måltid mad inden den videre rejse, og de kunne få en seng at sove i.
Efter år 1856, hvor en ny lov trådte i kraft, fik kromanden mulighed for også at drive en lille høkerforretning. Herfra solgte han bl.a. kaffe, tobak, salt og brændevin.
Bageriet (1933)
Bageriet er fra Ravnkilde i Himmerland, og det viser et typisk landbageri fra 1933, der især bagte rugbrød, som blev kørt ud til omegnens bønder i en hestetrukket bagervogn. Bagerfaget var et af de håndværk, der tidligere var forbudt på landet.
Reberbanen
Reberbanen er en rekonstruktion, og den er opført for at vise rebslagning. Det var en udbredt husflidsaktivitet i landets kystegne, indtil fabriksfremstillede reb endegyldigt udkonkurrerede den traditionelle fremstillingsmåde.
Håndværkerhuset (1917)
Håndværkerhuset er fra Vinderup mellem Holstebro og Skive. Det er en værkstedsbygning, som er opført af drejer- og snedkermester Simonsen. Loftsetagen blev anvendt til opbevaring af træ. I bygningen er der indrettet et drejer- og et tømrer/snedkerværksted.
Mjesinghuset (1900)
Mjesinghuset er fra Mjesing ved Skanderborg. Huset var oprindeligt en landsbyskole, men blev senere et privat ”Musæum” med diverse natur- og kulturgenstande. I dag er det indrettet til malerværksted og husmandsbolig med skomagerværksted.
Bødkerhuset (1932)
Bødkerhuset er fra Hornsyld mellem Horsens og Vejle. En bødker laver kar og spande af træstave, der samles med bånd, lavet af vidjer eller metal. Det var en af de håndværkere, der gerne måtte arbejde på landet før 1860, hvor loven om fri næring kom.
Mejeriet (1901)
Mejeriet er fra Mandø i Sydvestjylland. Det er et af de mindste mejerier i Danmark, stiftet af 35 andelshavere, som viser smørproduktion omkring år 1900. I alt blev der oprettet 1400 andelsmejerier og med stemmeret til hver andelshaver, uanset antal køer.
Købmanden (1933) / Væveren (1880)
Købmanden er fra Svinsager i Østjylland. Det var et samlingspunkt i landsbyen og var en blandet landhandel. Her kunne man både købe kaffe, margarine, krydderier og sukker, men også landbrugsting eller ting til husholdningen.
Præstegården som sognets samlingspunkt
1890
Hjerl Hedes præstegård er imponerende i al sin pragt – sammensat af flere forskellige gårdsbygninger og med et stuehus, der oprindeligt er bygget i slutningen af 1600-tallet.
Denne præstegård er indrettet, som da pastor Strodtmann i 1890 boede her med sin kone og deres datter.
Præstegården er lidt større og finere end sognets øvrige gårde. Haven er mere til pynt end nytte, og tidens højeste indretningsmode kan beundres i de fine stuer.
I 1890’erne var huset centrum for sognets åndelige, kulturelle og sociale liv, og i de hyggelige stuer kunne lokalbefolkningen deltage i foredrag, bønnemøder, sangaftener og møder om politiske og sociale anliggender i sognet.
Søg på Hjerl Hede