Det er altid hyggeligt at sidde ude og spise frokost, og der er plads til ca. 100 personer i vores madpakkehus. I er selvfølgelig også velkommen til at sidde på bænkene rundt i museet eller på græsset med et picnictæppe.
Madpakkehuset ligger lige ved siden af Restaurant Skyttegaarden og midt i legeområdet og tæt på toiletterne.
Der er stor brandfare i museet, hvorfor det er forbudt at medbringe og tænde op i en grill. Vi beklager meget.
I må selvfølgelig meget gerne medbringe jeres madpakke og nyde den hvor som helst på museets udendørsarealer.
På Restaurant Skyttegården tilbydes frokost (kolde og varme retter), kaffe og dagens kage.
I samme bygning kan man også købe gammeldags isvafler, almindelige ispinde, drikkevarer m.m.
Vi tilbyder også alt inden for selskaber, fester, særarrangementer, pakketure med guide, entre og mad etc.
Søg på Hjerl Hede